Fanø Spillemandsorkester 1963 – 2023

Fanø Spillemandsorkester blev dannet, da Foreningen Fannikerdagen i 1963 manglede musik til årets festdag.

Aksel Nørgaard (bas), Krølle (Sv. Aa. Hornum Hansen) (violin), Bent Kokkenborg (violin) og Børge Lambertsen (violin) gik i gang med at fremskaffe forskellig dansk spillemandsmusik, som de spillede udover den fanømusik, de kendte – og årets Fannikerdag blev fejret med god musik.

Topper (Ole Torben Jensen) (violin) kom med i gruppen, da Børge Lambertsen måtte trække sig. Topper spillede med i et års tid og i 1964 blev Bernhard Pavar (klaver) en fast del af orkestret, som blev kaldt ”Fanø Spillemandskvartet”.

I februar 1964 indkaldte de fire spillemænd til møde på Krogaarden, hvor ca. 40 deltagere var med til at danne Fanø Folkedanserforening og kvartetten spillede sammen til dans i de næste 10 år.

Aksel spillede bas, violin og harmonika og kendte meget af den såkaldte folkedansemusik, for, som han selv sagde ”...det var jo almindelig musik i min ungdom, men det bruger man ikke mere”.

Krølle havde fra barn lært at spille violin af sin senere mester, Barber Hansen. Krølles far spillede i Barber Hansens orkester som janitshar og Krølle kom som ung med ud at spille på hotellerne ved Fanø Vesterhavsbad. Det var den tids mere elegante dansemusik, som blev spillet her.

Bent Kokkenborg spillede meget forskellig musik og befandt sig helt godt tilpas med folkemelodierne. Hans glæde ved jazzmusikken vandt dog efterhånden over folkemusikken.

Bernhard Pavar var en meget dygtig klaverspiller og spillede også, som Bent, jazz, - men mestrede mange forskellige musikgenrer.

Kvartetten kom snart til at hedde Fanø Spillemandsorkester og under det navn indspillede og udgav de i 1973 en L.P. med musik fra Fanø..

Orkestret spiller hovedsagligt for danserne og leverer musik til mange opvisninger på hotellerne på Fanø og i Esbjerg.  1967 går en tur også til Flensborg og i 1970 til Osnabrück.

I 1966 optager Danmarks Radio lidt fra en aften på Krogaarden og i 1971 er orkestret med i en TV-udsendelse med Otto Leisner, hvor der spilles en sønderhoning og en fannik.

Interessen for dansk folkemusik var så småt ved at vågne igen.

I 1972 trækker Aksel Nørgaard, Bent Kokkenborg og Bernhard Pavar sig tilbage fra orkestrets faste spil for folkedanserforeningen. Aksel Nørgaard fortsætter med at spille med ved opvisninger, danseafslutning, på forskellige ture og til Fannikerdag. Krølle fortsætter med at spille til dansernes faste ugentlige aftener og får i et års tid Bertel fra Sønderho med på klaver. I 1974 kommer Jeppe (Henning Jeppesen) (violin) med som fast spillemand.

Til de årlige Fannikerdage, bliver gæstespillemænd gerne inviteret med og her kan nævnes Magnus Pind og Erik Bay, Peter Uhrbrand og Jens Peder Hvolby.

Peter Uhrbrand og Dorte Haubro Uhrbrand (violin) begynder at spille for danserne ved de faste danseaftener sammen med Krølle og Jeppe. I 1978 tager spillemændene Krølle, Peter, Dorte og Aksel med danserne til Stuttgart for at repræsentere Danmark ved ’Euro Nacht’ og i 1980 går turen til Braunschweig, hvor Krølle og Aksel spiller.

Hen på efteråret/vinteren 1980 begynder Stephen Lassen (guitar) og jeg (Jennifer Maude) (violin) at spille med orkestret, som så består af 5 violiner og en guitar, samt lejlighedsvis også Aksel på bas. Så bliver der spillet fanømusik og meget andet folkemusik.

I løbet af vinteren 1980 – 81 trækker Peter og Dorte sig fra orkestret. De har lang transport fra Sønderho, samt de er nu mest involveret i musikken der.

Da dansernes vintersæson i 1982 går i gang, stopper Jeppe meddet faste ugentlige spilleri, da han er presset for tid. Han spiller dog med ostil Fannikerdag i 1983. I September 1982 skriver jeg min første sønderhoning,’Jyttes og Krølles styk’ ’, som Stephen sætter fint i sølvramme og som vispiller til deres sølvbryllup.

Fanø Spillemandsorkester består nu af Krølle, Stephen og mig.

D. 3. januar 1984 danner vi tre for nemheds skyld en foreningkaldet ’Fanø Spillemænd m/k’, da Fanø Folkedanserforening af skattevæsnetbliver opført som arbejdsgiver. Internt kalder vi os selv ’de fortabtespillemænd’, - det har jo aldrig været pengene, der drev værket.

Vi øver i Krølles salon, som både har plads og en rigtig godakustik. Stephen og jeg har spillet med ’Fife Strathspey- and Reelsociety’ påen tur til Skotland i 1983 og af dem fik vi en del musik, som vi nu tager lidtmed i vores repertoire.

Det er nogle hyggelige fester og dansefremvisninger vi kommer til at spille til, - på ture udenøs, for gæster til øen og hvert år til Fannikerdag. Vi spiller i gaden lørdag formiddag, også ombord på Birgers hestevogn, ved dragtfremvisning med Anders Bildsø Hansen på Kikkebjerg, ved sømandens hjemkomst på havnen og i Fanø Haandværker- og Industriforening før dilettantstykket. Jytte Hornum Hansen holder sammen på os med dejlig middag og hjælper alle, der har brug for hjælp med kludene. Aksel og Hanne Nørgaard giver gerne kaffe i haven om søndagen, når vi er færdige på Kikkebjerg – og så spiller vi lige lidt, nu da vi alligevel har instrumenterne med…

Det er nogle meget aktive spilleår, hvor vi, udover de faste danseaftener f.eks. I 1985 var ude at spille til 11 danseopvisninger, hvoraf de 6 er arrangeret og betalt af Fanø Turistforening.

Fanø Folkedanserforening arrangerer selv en aften ved Fanø Vesterhavsbad, hvor vi alle trækker i dragterne, spiller og danser, får publikum med i dansen og ender på Kellers terrasse, som dog er for lille, så vejen inddrages, indtil politiet kommer og rydder den for fanniker. - Gad vide, hvad der kom til at stå i rapporten… Festen fortsatte for øvrigt.

I efteråret 1985 bliver orkestret udvidet med Tove Bahl Poulsen (violin) og i samme sæson begynder Erik Bay (violin) at spille med til de faste ugentlige danseaftener, som vi fortsætter med at spille til.

I løbet af vinteren 1986 får vi Erik Bahl Poulsen (guitar) med i orkestret. Erik spiller egentlig bas, men en sådan får vi først fat i i 1988. I firserne spiller orkestret også en del i Sønderho, hvor man til Sønderhodag har musik forskellige steder i byen efter dragtfremvisningen ved møllen.

Til Fannikerdag dækker Jytte nu, uden at blinke, op til et 6-mandsorkester og på hestevognen klemmer vi os bare lidt sammen

1989 byder på Fanø Vadehavs Festival, hvor der bliver spillet over hele øen med og for gæster fra forskellige dele af Tyskland og Nederlandene. Vi slutter med en stor koncert i Fanøhallen, hvor Tove og jeg dog vælger ikke at have fanødragt på. - Det er faktisk sin sag at spille violin med hovedtøj på, selv om vi ’har vænnet os til det’ til Fannikerdag. Vi er for øvrigt, i 1989, vendt tilbage til orkestrets gamle navn, ’Fanø Spillemandsorkester’, hvilket bliver offentliggjort i Fanø Ugeblad.

Udover spil for danserne, folkemusikfestival i Esbjerg, Fanøs 250-års jubilæum og Fannikerdag havde vi vores eget lille projekt i 1991. Vi indspillede og udgav et kassettebånd, ’Gennem gryde og klit’.

Indspilningen foregik i ’Striens’ sal og vores tekniker, Henning Larsen fra ’Starline Production’, holdt os til ilden, indtil han var tilfreds med hvad han fik på båndene. - Selv husker jeg mest Birgers heste, som var taget på tur rundt om Strien på egen hånd og flere gange kom med på optagelserne.

Sommeren 1992 går turen for orkestret til Belgien, hvor vi er gæster ved en musikalsk sommerskole i Oostmalle. Jeg har medbragt min træskoviolin, som Aksel Nørgaard, hjulpet af Jens Peder Hvolby, har lavet til mig og jeg spiller ’Aksel Nørgaards vals’, som jeg skrev til Aksel til hans 80-års fødselsdag et par år tidligere. Kursisterne har aldrig set en træskoviolin før og synes den er både sjov og spændende.

Fanø Spillemandsorkester spiller også i Antwerpens ’Rivierenhof’, hvor vi er en slags opvarmning for et russisk kor, som hedder ’Wolga-kosakken’. Scenens bagtæppe er med tårne og løgkupler, så publikum tror nok vi er fra Rusland. Vi spiller lidt forskellige, hovedsagelig danske, melodier, samt en pæn mængde fanømusik. Jytte Hornum Hansen og Ryon Petersen viser fanødansene.

Fannikerdagene bliver afviklet med spil i de faste traditioner og vi spiller også op til dans i teltet lørdag eftermiddag, hvor der bliver danset godt, så fannikerne kan vise deres flotte dragter. Flere og flere syr nu på kursus hos Rigmor Petersen, så de har deres egen dragt.

I 1992 flytter Jytte og Krølle til deres hus på Vestervejen og vi mister vores store øvelokale. Det lykkes os dog at spille i den ny salon, når vi tager entréen med i brug.

I efteråret 1993 får vi nok en spillemand med i orkestret, det er Henrik Gaardbo (violin) og dermed er vi et orkester med 5 violiner, guitar og bas og vi øver, når vi kan finde tid. Vi ved hvor stor forskel der er på at øve et program med arrangementer, evt. skifte instrument og få det til at hænge sammen, uanset hvad der ellers kan ske undervejs og så det at spille til folkedans, hvor spillemænd også skal kunne tage det direkte fra bladet. - Vi syv spillemænd gør begge dele.

I 1996 havde Fanø Spillemandsorkester stadig glæde af at kunne køre i hestevogn når Fannikerdagens optog gik fra rådhuset til havnen, men i 1997 kunne der ikke skaffes en hest, så vi besluttede at gå strækningen i stedet. Vi spillede nu til bal i teltet lørdag og søndag eftermiddag og lørdag aften i 1998 spillede Fanø Spillemandsorkester og ’Fanny’ i teltet som ’ceilidh-band’. Det var meget festligt.

Vinteren 1997-1998 blev blandt andet brugt til at indspille CD-en ’Krølle’. Vi indspillede i studiet denne gang hos Henning Larsens ’Starline Production’ og præsenterede CD-en ved en reception på caféen ’Titanic’.

Vinterhalvåret går stadig med spil for Fanø Folkedanserforening og midsommer markeres i nogle år med spil på Pakhusbanken ved Roklubbens St. Hansbål.

Vores kapelmester Krølle spiller i 1999 ikke i alt det ’udendørs’ spilleri til Fannikerdagene, men spiller både lørdag og søndag i teltet. Et brækket lårben kan ikke holde ham fra de festlige pligter. Traditionerne skal holdes.

Fanø Turistbureau arrangerer stadig 6 sommeropvisninger for folkedanserne og vi leverer naturligvis musikken. I 2001 spiller vi også til Cutty Sark i Esbjerg.

Krølle kan fejre sin 40. Fannikerdag i 2002 og han har nu et 8-mandsorkester at holde styr på, da

Jens Peder Hvolby (harmonika) slutter sig til orkestret i løbet af vinteren 2001-2002.

Fanø Roklubs St. Hansbål annonceres i Fanø Ugeblad i 2003 med den tilføjelse ’...Medbragte varer frabedes’. Når gæsterne ikke køber mad og drikkevarer, kan midsommerfesten ikke løbe rundt og det er så desværre sidste år vi spiller til St. Hans.

Hjørnekroen bliver et fast punkt på vores program den første torsdag i maj og juni. I september spiller vi til ’Godtfolk’ i ’Strien’ til danseworkshop og bal om aftenen.

Fannikerdag 2005 foregår uden hestevogn, men Fanø Marineforening har foræret båden ’Hammer’ til Fannikerdagen og i år bliver ’Hammer’, på bådevogn trukket af en traktor, transportmiddel for Fanø Spillemandsorkester. Det var for øvrigt den 25. gang at Stephen og jeg spillede til Fannikerdag.

Der sker ændringer i løbet af disse år til Fannikerdag. Hestevognskørsel til er ikke længere muligt, vores spil i optoget om lørdagen foregår til fods ligesom i 1997, - så det har vi prøvet før.

I 2007 spiller Rolf Pedersen (violin), Anne Christi Engvig (violin), Jens Peder og Anker Jakobsen (bas) i teltet om eftermiddagen. Rolf, Jens Peder og Anker spiller så med Krølle, Erik Bay og mig om aftenen til bal i ’Strien’. Krølle, Bay, Jens Peder og jeg spiller søndag eftermiddag i teltet.

Vi har i et par år spillet til bal i ’Strien’ efter dilettantstykket om lørdagen, men i 2009 bytter orkestret lørdagens bal i ’Strien’ ud med bal i teltet om eftermiddagen. Det bliver ellers for lang en dag, da vi er i gang med dagens spil fra om morgenen. Efteråret 2010 bliver Rolf fast del af orkestret.

I 2012 kom Krølle kom til skade efter et fald og det blev slut med at spille violin.

Vi spiller i sommerhalvåret på Hjørnekroen, til Fannikerdagene, ved Late Nights i Nordby, for folkedansere på besøg, for et filmprojekt på stranden og til et enkelt bryllup. - Så går vi ind i det faste vinterhalvårs spilleri for danserne.

Ved Krølles død i april 2013 havde han haft Fanø Spillemandsorkester i 50 år, havde været spillemand til Fannikerdagene i 49 år og havde, efter at have været med til at stifte Fanø Folkedanserforening, været spillemand for danserne i samtlige år.

Fanø Spillemandsorkester fortsætter, så vidt muligt i Krølles ånd. Erik Bay synes han er nødt til at holde, da gigten plager for meget og vi får Anne Christi og Anker med i orkestret og det var rart at få en bas med igen, da Erik Bahl foretrak at spille guitar. Vi er nu 9 spillemænd, eller, når vi står ved scenen i ’Strien’, et væg-til-væg-orkester.

Vi får taget en mængde fine billeder dette år af Helle Kongevang.

Vinterhalvåret går stadig med spil for Fanø Folkedanserforening og midsommer markeres i nogle år med spil på Pakhusbanken ved Roklubbens St. Hansbål.

Vores kapelmester Krølle spiller i 1999 ikke i alt det ’udendørs’ spilleri til Fannikerdagene, men spiller både lørdag og søndag i teltet. Et brækket lårben kan ikke holde ham fra de festlige pligter. Traditionerne skal holdes.

Fanø Turistbureau arrangerer stadig 6 sommeropvisninger for folkedanserne og vi leverer naturligvis musikken. I 2001 spiller vi også til Cutty Sark i Esbjerg.

Krølle kan fejre sin 40. Fannikerdag i 2002 og han har nu et 8-mandsorkester at holde styr på, da

Jens Peder Hvolby (harmonika) slutter sig til orkestret i løbet af vinteren 2001-2002.

Fanø Roklubs St. Hansbål annonceres i Fanø Ugeblad i 2003 med den tilføjelse ’...Medbragte varer frabedes’. Når gæsterne ikke køber mad og drikkevarer, kan midsommerfesten ikke løbe rundt og det er så desværre sidste år vi spiller til St. Hans.

Hjørnekroen bliver et fast punkt på vores program den første torsdag i maj og juni. I september spiller vi til ’Godtfolk’ i ’Strien’ til danseworkshop og bal om aftenen.

Fannikerdag 2005 foregår uden hestevogn, men Fanø Marineforening har foræret båden ’Hammer’ til Fannikerdagen og i år bliver ’Hammer’, på bådevogn trukket af en traktor, transportmiddel for Fanø Spillemandsorkester. Det var for øvrigt den 25. gang at Stephen og jeg spillede til Fannikerdag.

Der sker ændringer i løbet af disse år til Fannikerdag. Hestevognskørsel til er ikke længere muligt, vores spil i optoget om lørdagen foregår til fods ligesom i 1997, - så det har vi prøvet før.

I 2007 spiller Rolf Pedersen (violin), Anne Christi Engvig (violin), Jens Peder og Anker Jakobsen (bas) i teltet om eftermiddagen. Rolf, Jens Peder og Anker spiller så med Krølle, Erik Bay og mig om aftenen til bal i ’Strien’. Krølle, Bay, Jens Peder og jeg spiller søndag eftermiddag i teltet.

Vi har i et par år spillet til bal i ’Strien’ efter dilettantstykket om lørdagen, men i 2009 bytter orkestret lørdagens bal i ’Strien’ ud med bal i teltet om eftermiddagen. Det bliver ellers for lang en dag, da vi er i gang med dagens spil fra om morgenen. Efteråret 2010 bliver Rolf fast del af orkestret.

Vi måtte fra 23/10 kun samles 10 personer indendørs og fra januar 2021 kun 5 personer og det rettede vi os efter.

Fannikerdagene blev i 2021 holdt på flere forskellige udendørs steder. Vi kunne mønstre et 6-mandsorkester, spillede i gaden, ved dragtfremvisning og spillede op til bal i ’Striens’ gårdhave

2020 var også 40 år som spillemænd for folkedanserne for både Stephen og jeg. Vi fik hver en fin vingave ved foreningens generalforsamling, som foregik med afstand, sprit og ingen dans. Faste danse-/spilleaftener var stadig udsat grundet Covid-19 og vi havde denne sæson kun én eneste danseaften.

Sommeren fortsætter med spil til Late Night og den 1. september får Fanø besøg af Dronning Margrethe II. Fanø Spillemandsorkester spiller for dronningen på Museumspladsen i strålende solskin og Fanø Folkedanserforening danser øens danse. Vi er alle i det stiveste puds.

En fin sommer, men Covid-19 fik i november alt til at lukke ned igen og Fanø Spillemandsorkester kom ikke til at spille for danserne igen før februar måned 2022.

Folkedansen kom nu i gang igen, men man kan tydeligt mærke efterdønningerne fra de sidste par år. Det samme gælder ved vores spil på Hjørnekroen og årets Fannikerdage, som i år falder sammen med ”Cutty Sark” i Esbjerg. Vi spiller dog til bal i teltet lørdag og søndag eftermiddag.

Årets spil fortsætter med Late Nights og folkedans. Vi efterlyser, i Fanø Ugeblad og på Facebook, yngre spillemænd til at komme og prøve at spille for dansere. Orkestret skulle gerne have mulighed for at fortsætte i mange år og spille til både lytte- og danseglæde.

Fanø spillemandsorkester har 60-års jubilæum her i 2023 og har i samtlige år leveret musik når Fanø skulle fejre sine traditioner. Fanømusikken er, som meget andet musik vi spiller, brugsmusik. Det er dansemusik, men ikke kun noget, som bliver hentet frem en gang eller to om året. Både musikken og dansen overlever ved at blive brugt som del af hverdagene -og det synes jeg, at vi har været rigtig gode til.

Jennifer A. Maude
Fanø Spillemandsorkester
Fanø 2023